Ny lejebolig? Få råd til indskuddet

Hvis du også står og skal flytte i ny bolig, er der rigtig mange ting der skal tænkes på. Selvom at det ikke nødvendigvis behøver at være en dyr affære at flytte i en lejebolig, er det alligevel sjældent uden omkostninger.

For mange er indflytningsprisen en heftig del af at flytte i bolig – og det kan være svært at finde plads i økonomien. Når det så er sagt, er der som regel masser af hjælp at hente og du behøver derfor ikke droppe tanken om din drømmebolig blot fordi at du ikke har pengene stående på kontoen til at dække et indskud. Lad os se nærmere på, hvordan du bedst bærer dig an (2000 kr).

Søg hos kommunen

Til trods for at ventelisterne kan være lange, er der rigtig mange gode grunde til at vælge en lejebolig fra en boligforening. Når du flytter i en almen bolig kan du blandt andet søge hjælp hos kommunen i form af et indskudslån. Det gælder både hvis du skal flytte i almindelig lejlighed eller blot skal have et værelse.

Der er dog visse krav før at du kan blive bevilliget et indskudslån fra kommunen. For det første er det et krav at din husstand ikke tjener mere end 241.164 kr. årligt. Hvis du og/eller din partner har hjemmeboende børn, bliver dette beløb forhøjet med i alt 42.300 kr. om året.

Derudover er det også vigtigt at du ikke tidligere har gæld hos kommunen – vær dog opmærksom på, at der er undtagelser. Hvis du derfor har optaget et tidligere indskudslån, er det som regel nødvendigt at betale dette ud først og fremmest. Kontakt dog kommunen hvis du har yderligere spørgsmål, da disse regler kan variere.

Når du bliver bevilliget et lån fra kommunen, kan du glæde dig over, at du vil få hele beløbet dækket. Du vil herefter normalt skulle betale af på lånet med et fast beløb hver måned indtil at det skyldige beløb er indfriet.

Hvis du lejer hos privat udlejer

Hvis du har planer om at leje en bolig hos en privat udlejer, er der som regel ikke hjælp at hente hos kommunen. I så fald bliver du nødt til at finde en måde, der lader dig finansiere hele indflytningsprisen på egen hånd. Indskud kan variere i pris alt afhængig af hvor du bosætter dig i landet, men skal du have en almindelig lejlighed midt i København, kan det hurtigt blive en dyr affære.

Hvis du ikke har tilstrækkeligt med midler at gøre godt med, kan det derfor være nødvendigt at søge hjælp hos banken. At låne til et indskud er langt fra en unormal ting, og har du blot styr på økonomien og er du i stand til at afdrage på lånet med en fast månedlig ydelse, er der stor sandsynlighed for at du kan blive bevilliget et lån (lån trods rki).

Afdrag til udlejer

Da indskuddet kan udgøre en væsentlig del af dine flytteomkostninger, giver mange private udlejere dig mulighed for at afdrage på indskuddet over en mindre eller længere periode.

Sørg altid for at underskrive en officiel kontrakt der bekræfter aftalen mellem dig og udlejer. På denne måde ved begge parter, hvad de kan forvente.

Hvor kommer musikken egentlig fra?

Musik har en vigtig betydning for alle mennesker i alle kulturer. Det er med til at fremkalde dybe følelser og minder. Samtidig er det også med til at definere os som mennesker, vores sociale gruppe og nogle gange national identitet (Mini-lån).

Forhistorisk musik, også nogle gange bedre kendt som primitiv musik, er den betegnelse, man generelt bruger til at beskrive musikkens historiske begyndelse. Når man bruger dette udtryk, så snakker man derfor om al musik produceret i en verden og alle kulturer fra en tid før, at man har været i stand til rent faktisk at have kildemateriale. Der er derfor af gode grunde også meget begrænset viden på området.

Man ser, at de mest primitive instrumenter, der eksisterede, er fra omkring 40.000 før Kristus. På denne tid lavede man instrumenter ud af knogler eller andre lignende materialer, og de var kun i stand til at spille en enkelt tone. Man tror faktisk, at man på dette tidspunkt måske ikke nødvendigvis har brugt de mest primitive instrumenter til musik eller underholdning som sådan, men at de i stedet har været brugt til at viderekommunikere signaler. Det fastlås dog, at disse instrumenter med al sandsynlighed har været et forsøg på at efterligne lyde fra naturen, som fx fuglesang. Hvornår, musikken derfor virkelig begyndte, ender derfor ofte med at blive et spørgsmål om definition.

Hvis man mener, at musik skal være noget, som mennesket har ”manipuleret” eller ”fremskabt”, og ikke bare være et rent tilfælde, så kan man måske stadig godt godtage, at musik er fra samme tidspunkt som de første instrumenter. Det kan argumentere for, fordi man på omkring samme tid ser, at mennesket er i stand til at skabe hulemalerier, smykker og begravelsesritualer. I psykologiens verden kalder man dette fænomen for ”intentionalitet” (bevidsthed) og reflekterer, at musikkens opståen var skabt med formål.

Når man går på opdagelse efter instrumenter fra fordums tid, er det største problem dog, at man ofte antager, at stemmen var det vigtigste instrument overhovedet. Stemmen kan bruges på utallige måder til at skabe lyde eller synge. På samme måde mener man, at man har brugt utroligt beskedne former for ”slagtøj” såsom at klappe i hænderne eller slå sten mod hinanden for at skabe lyd. På den måde kunne man skabe rytme. Begge eksempler tegner et godt billede af, hvorfor det er næsten umuligt at fastslå præcist, hvornår musik i dens mest basale form blev til. Da de ældste instrumenter man har fundet er fløjter, har der var meget diskussion om, de rent faktisk blev brugt til instrumenter til musik, eller om de havde andre formål.

Den ældste typer af fløjter, man hidtil har fundet, blev opdaget under forskellige udgravninger i Tyskland for ikke meget mere end ti år siden i 2008-2009. Heller ikke her var der bred enighed om, hvorvidt opdagelsen faktisk omhandlede fløjter, der var brugt til decideret musik. I dag er der stadig ikke enighed om deres formål (snabblån utan ränta).

Overgangen fra forhistorisk musik til antikkens eller oldtidens musik sker for omkring 3500 år siden. Og dette er ikke en lille ting. Transformationen sker nemlig  samtidig med, at det skrevne sprog bliver opfundet. Mennesket er nu i stand til at danne et sprog, hvormed de kan nedskrive de lyde, som de opfundet eller skabt. Det giver mennesket muligheden for systematisere musikken, og man nu kan begynde at forme helt basale noder og skalaer. Men skriften ændrer dog ikke bare musikken – det ender med at ændre vores samfund på alle tænkelige måder…

Hvordan opstod popmusikken?

Pop, eller popmusik, er i nutidens mest udbredte musikgenre og betyder egentlig kort sagt bare ”populær musik”. Selve udtrykket blev brugt første gang i 1920’ernes USA, hvor det, i stedet for at beskrive en bestemt genre inden for musikken, blev brugt til at beskrive al slags musik, der faldt i god jord ved den generelle befolkning. Det var altså et mere generelt term.

Selve den moderne tids popmusik stammer fra 50’erne og 60’ernes USA og Storbritannien. Det var især i løbet af 60’erne at udtrykket ”popmusik” virkelig tog til og blev brugt til at beskrive en mere kommerciel genre og musikstil. Folk følte især, at popmusik stod i modsætning til eksisterende genre såsom rocken, fordi de mente, at den nyudviklede genre manglede originalitet og ægthed. Nogle mente altså meget stærkt på dette tidspunkt, at popmusikken blev skabt som intet andet en simpel underholdning og i bedste fald en form forretningsforetagende, og ikke var en del af musikken som en kunstform.

Det har altså altid været tilfældet, at popmusik var kendetegnet ved, at det prøver at tillokke og tale til et bredt publikum i befolkningen og ikke nogen form for bestemt subkultur. Det betyder som rigtigt nok også, at de fleste ikke prøver at tackle noget bestemt, men i stedet fungerer som underholdning – og rytmen er mange gange vigtigere end selv sangteksterne. Nogle inkluderer også i definition af popmusik, at selve liveoptræden derfor er mindre vigtig for popmusikken, hvor alt det udenom ofte er vigtigere – som fx image, koreografi, produktion mm.

Som en del af definition på at henvende sig til den gængse befolkning, bestræber man sig også på at holde sangene på omkring 3 minutter med fangende melodier og omkvæd, der skal fange opmærksomheden hurtigt. På et mere teknisk niveau siger man ofte, at harmoni og akkordprogression i popmusikken kommer fra den klassiske europæiske tonalitet, men mere nedtonet eller simpelt i dens facon.

Undersøgelser foretaget, hvor man sammenligne popmusik fra dens begyndelse i 60’erne og op til nu, viser faktisk, at de tekniske variationerne i popsange er su fungerer som underholdning, ogselv sangteksterne e prøver at tackle noget bestemt, men i stedet fungerer som underholdning, ogå utroligt få målt på en lang række forskellige barometre, at den største variation faktisk fandt sted i selve starten. I dag er det meget lille særartethed, og der nogle helt bestemte ting inden for genren, som virker hver gang.

På trods af alt, så har denne type musik noget utrolige højder i hele verden. De fleste lande har en eller anden form for unik popkultur i hjemlandet med specielle træk, men det er alligevel lykkedes popmusikken at sprede en udgave af en international monokultur, hvor alt popmusik på tværs af landegrænser har nogle fælles træk, der gør sig gældende. Nogle mener også, at popmusikken generelt har spillet en vigtig rolle i at sprede amerikansk kultur og ”amerikanisering” af verden, og at det også blev fremskyndet af en hurtigt voksende globaliseringsproces.

Små 40-50 år er dog kun en brøkdel af musikkens historie, og selvom popmusikken allerede har været med til at producere nogle utrolige kunstnere, så kan meget nå at ske endnu. Hvis popmusik i sin essens også betyder, at den følger, hvad der er populært, så kan denne musikgenre nå at skifte retning op til flere gange i løbet af meget kort tid. Og meget kan man sige, men popmusikken giver dig altid ny spænding og god underholdning.

Hvad er K-pop, og hvordan kom det til Europa?

K-pop er en forkortelse af ”koreansk pop” og er en musikgenre, der kommer fra Sydkorea. Noget af det, der virkelig gør K-pop anderledes, er det særegnede element, at hele konceptet er audiovisuelt. Genren henter inspiration i lettere grad fra traditionel koreansk musik, men især fra andre musikarter rundt omkring i verden, som vestlig popmusik, rock, elektronisk, R&B og meget mere. Den moderne version for K-pop, som vi kender i dag, begyndte at tage form i starten af 1990’erne.

Når man snakker om, at K-pop er audiovisuelt, menes der, at konceptet ligger lige så meget vægt på de synkroniserede dansetrin og de vilde outfits som på melodierne. Man kan roligt sige, at K-pop mest af alt er en livsstil end noget andet. Det er det audiovisuelle element, der er utroligt unikt for genren, og som har været med til at skabe en enorm dedikeret fanbase. Det visuelle element var også skelsættende for K-pops nuværende succes, der blev hjulpet rigtig godt på vej af de social medier og dets super underholdende musikvideoer.

I det 21. århundrede begyndte K-pop at sprede sig ud over Koreas grænser. Det skete ikke kun med koreansk musik i isolation, men som en del af den ”koreanske bølge”, kaldet Hallyu. Kort sagt betød det, at musik, TV, mad, design og generel kultur fra den koreanske halvø begyndte at blive utrolig populært i andre dele af Asien. Fænomenet spredtes med næsten uset fart på globalt plan takket været social medier som Facebook og YouTube, hvor folk let kunne dele indholdet. Det skabte en kæmpe industri for eksport af popkultur og en ny bølge af turisme, som regeringen efterfølgende også har investeret enorme summer af penge i at sprede til resten af verden.

I starten var det mest det sydøstlige Asien samt Japan og Kina, der var storforbrugere af koreansk popkultur. Faktisk var det så populært i Japan alene, at dets andel talte for mere end 60% af al eksport af koreansk musik. Samtidig var USA dog kommet langsomt med på bølgen, til dels pga. et relativt stort koreanske mindretal i befolkningen. Det var dog ikke før en helt bestemt sang kom på markedet, at K-pop skulle gå hen og blive en global landeplage.

Vi snakker naturligvis om intet andet end ”Gangnam Style” lavet af Psy, som nok også er det mest kendte koreanske nummer herhjemme og i resten af Europa. Sangen kom ud i januar 2012, hvor både melodien og den meget karakteristiske dans blev verdenskendt på absolut ingen tid. Selv den dag i dag er sangen den fjerde mest sete sang på YouTube, og det er svært at finde en person, der ikke kender til sangen efterhånden. Men K-pop er meget mere end Psy, og nogle af de mest ikoniske K-pop navne er også fra denne tid. Det gælder bl.a. bands som: Girls’ Generation, 2NE1, Kara, Super Junior, SHINee, Big Bang og mange andre.

I dag begynder K-pop så småt at være en del af den europæiske scene, og koreanske kunsterne har holdt koncerter i storbyer som Moskva, Berlin, London og Paris til fuldstændig usolgte steder. Koreansk bølge eller ej, så ser det ud til, at K-pop er kommet til Europa for at blive, og vi glæder os bestemt til at se, hvad nyere navne BTS og fremtidig kunstnere vil have byde på, når de kaster os ind i en verden af forunderlige musikvideoer og fantastiske beats.

Kumentu kaut kasSjove ting, du ikke vidste om det europæiske melodi grand prix

Det Europæiske Melodi Grand Prix, også kendt som Eurovision af mange, er af de mest populære programmer nogensinde. Kun få sportsprogrammer er set mere end dette, og seertallene har i løbet af de sidste par år været på mellem 100 til 600 million på verdensplan.

Programmet opstod som en idé i løbet af 1950’erne som et forsøg på at bringe et Europa sammen, der havde været splittet af krig. Det første Grand Prix blev stablet på benene i 1956 med syv deltagerlande, og allerede året efter fulgte Danmark trop med vores første bidrag. Dette er blevet et kæmpe arrangement siden da, hvor over 50 lande har været med i det mindste én enkelt gang, og hvor man oplever en lang række sprog, kulturer, religioner og folkeslag.

Det har været en konkurrence, der gennem tiden har produceret både utrolige emotionelle samt kontroversielle øjeblikke lande imellem, og selvom konkurrencen skal være upolitisk, så kan man nogle gange godt få fornemmelsen af, at det måske ikke altid forholder sig sådan. Eurovision er og forbliver dog et fantastisk show med masser af gossip, glimmer og glamour, og vi vil her præsentere dig for nogle sjove fakta, som du indtil nu ikke vidste om det store event:

  • Danmark (samt Østrig og Storbritannien) ville faktisk gerne have været med første år i 1956, men var for langsomme og missede simpelthen den deadline, der var sat, og måtte i stedet vente til året efter.
  • Det er kun sket en enkelt gang, at man havde delt førsteplads, da man endnu ikke havde regler for, hvordan man afgjorde sådan en situation. Det skete i 1969, da Spanien, Holland, Frankrig og Storbritannien alle fik love at dele.
  • Irland er det land, der vundet flest gange, nemlig 7, mens vores kære nabo Norge har fået nul point hele fire gange.
  • Det er faktisk ikke kun lande i Europa som sådan, der må deltage, men i stedet alle lande, der er en del af EBU (European Broadcasting Union). Det betyder blandt andet, at lande uden for Europas grænser, som Marokko, Armenien og Israel mm. stadig har kunne deltage. Der er også lande, som bl.a. Egypten, Jordan og Vatikanet, der har muligheden, men som ikke har benyttet sig af den endnu.
  • Ved Eurovision er det gerne stærke kvinder, der går hen og vinder konkurrencen. Faktisk forholder dig sådan, at 18 kvindelige solokunstnere har vundet, mens at det samme nummer for mænd ligger på bare 7.
  • Alder har været en kontroversielt emne. Belgien vandt i 1986 med en sangerinde på 13 år – den yngste vinder til dato. I 1989 stillede Israel op med en sanger på bare 12-år og Frankrig én på 11. Det blev derfor året efter besluttet, at man som minimum skulle være 16 år på datoen for finalen for at kunne deltage. Presset fra sådan en konkurrence kan nemlig være enormt.
  • Faktisk må man ikke stille op med en sang, der kun har musik. Der skal altså være en sanger på scenen!
  • Italien havde en sang på lige over 5 minutter i 1957 – og man besluttede sig derefter for at hvert lands sang måtte være max. 3 minutter lang fra start til slut. Med det antal lande, der stille op i dag, kan man vist kun være glad for den beslutning!

Hvad er musikkens historie i Danmark

Når man kigger på musikkens historie i Danmark, eller faktisk hele Norden før kristendommens ankomst, ved man utroligt lidt. Noget af det ældste vi har i Danmark er lurerne fra bronzealderen, men det virker mere som isoleret kulturfænomen end noget andet, og vi ved stadig meget lidt om deres samtidig og den måde, som de blev brugt på. Selve fænomenet ”dansk musik” er altså kort sagt et fænomen og koncept, der ikke opstår før mere moderne tider.

I middelalderen kommer kunstmusikken udefra, og det er hovedsagligt den katolske kirke, der bringer musikken med sig til de danske folk. Med kunstmusik menes der musik, der ikke læner sig op af ”popmusik”, men hellere musik med strukturel eftertanke og mere klassiske traditioner. Der har også været andre udenlandske indflydelser i middelalderen, der ville komme op til Danmark med enten deres fedel eller fløjte for at spille. Det var heller ikke fuldstændig ukendt, at det danske kongehus i det 13. århundrede havde forbindelse til tyske minnesangere, som er en sungen form for lyrik om kærlighed, der allerede var elsket af det tyske hof.

”Drømte mig en drøm i nat” er ikke bare Danmarks, men faktisk Nordens ældste folkevise med tilhørende noder. Den var en del af Codex Runicus fra ca. År 1300, og som navnet måske nok afslører, så var dokumentet skrevet i runer. Teksten er så gammel, at man stadig i dag ikke er helt sikker på tekstens betydning. Selvom det måske kan lyde utroligt gammelt og uvedkommende, så er det mere familiært, end du lige regner med. ”Drømte mig en drøm i nat” er nemlig også en moderne kulturskat, da den blev brugt som pausesignal på Danmarks Radio (DR) i mere en halvtreds år.

I Danmark bliver musik ikke en fast del af det kongelige hof før omkring 1519 under Christian 2., der var konge af Danmark og Norge. Han indfører et kantori, der senere bliver udvidet og modificeret af både Christian 3. og Frederik 2., der begge var inspireret af den franko-belgiske (nederlandske) skole, der klart var den ledende på sin tid.

Selvom der sker mange ting siden hen, så er en af de vigtigste figurer for dansk musik den næste konge i rækken. Det er nemlig under Christian 4.s herredømme, at der på seriøs vis opstår en ny kultur omkring musikken i Danmark. På denne tid skiftede man den nederlandske skole ud med den italienske, og Christian 4. værdsatte virkelig både sangen og musikken, som han selv også havde modtaget undervisning i.

Som ingen anden sørgede han for at udvikle det danske musik landskab. Det gjorde han ved at inviteret mange udenlandske kunstnere til landet, men var også interesseret i, at musikere herhjemme i Danmark fik de bedste muligheder for at udvikle sig. Derfor sendte kongen blandt andet også mange unge danske talenter ud i verden for at studere ved de helt store musikalske mestre.

Dette ville komme til at koste utroligt mange penge, men både indenrigs og udenlands var han kendt som værende en kæmpe støtte til kunsten. Kongens støtte var dermed også medvirkende til i sidste ende at skabe nogle af de første danske komponister nogensinde. Danmark var plu