Hvor kommer musikken egentlig fra?

Musik har en vigtig betydning for alle mennesker i alle kulturer. Det er med til at fremkalde dybe følelser og minder. Samtidig er det også med til at definere os som mennesker, vores sociale gruppe og nogle gange national identitet (Mini-lån).

Forhistorisk musik, også nogle gange bedre kendt som primitiv musik, er den betegnelse, man generelt bruger til at beskrive musikkens historiske begyndelse. Når man bruger dette udtryk, så snakker man derfor om al musik produceret i en verden og alle kulturer fra en tid før, at man har været i stand til rent faktisk at have kildemateriale. Der er derfor af gode grunde også meget begrænset viden på området.

Man ser, at de mest primitive instrumenter, der eksisterede, er fra omkring 40.000 før Kristus. På denne tid lavede man instrumenter ud af knogler eller andre lignende materialer, og de var kun i stand til at spille en enkelt tone. Man tror faktisk, at man på dette tidspunkt måske ikke nødvendigvis har brugt de mest primitive instrumenter til musik eller underholdning som sådan, men at de i stedet har været brugt til at viderekommunikere signaler. Det fastlås dog, at disse instrumenter med al sandsynlighed har været et forsøg på at efterligne lyde fra naturen, som fx fuglesang. Hvornår, musikken derfor virkelig begyndte, ender derfor ofte med at blive et spørgsmål om definition.

Hvis man mener, at musik skal være noget, som mennesket har ”manipuleret” eller ”fremskabt”, og ikke bare være et rent tilfælde, så kan man måske stadig godt godtage, at musik er fra samme tidspunkt som de første instrumenter. Det kan argumentere for, fordi man på omkring samme tid ser, at mennesket er i stand til at skabe hulemalerier, smykker og begravelsesritualer. I psykologiens verden kalder man dette fænomen for ”intentionalitet” (bevidsthed) og reflekterer, at musikkens opståen var skabt med formål.

Når man går på opdagelse efter instrumenter fra fordums tid, er det største problem dog, at man ofte antager, at stemmen var det vigtigste instrument overhovedet. Stemmen kan bruges på utallige måder til at skabe lyde eller synge. På samme måde mener man, at man har brugt utroligt beskedne former for ”slagtøj” såsom at klappe i hænderne eller slå sten mod hinanden for at skabe lyd. På den måde kunne man skabe rytme. Begge eksempler tegner et godt billede af, hvorfor det er næsten umuligt at fastslå præcist, hvornår musik i dens mest basale form blev til. Da de ældste instrumenter man har fundet er fløjter, har der var meget diskussion om, de rent faktisk blev brugt til instrumenter til musik, eller om de havde andre formål.

Den ældste typer af fløjter, man hidtil har fundet, blev opdaget under forskellige udgravninger i Tyskland for ikke meget mere end ti år siden i 2008-2009. Heller ikke her var der bred enighed om, hvorvidt opdagelsen faktisk omhandlede fløjter, der var brugt til decideret musik. I dag er der stadig ikke enighed om deres formål (snabblån utan ränta).

Overgangen fra forhistorisk musik til antikkens eller oldtidens musik sker for omkring 3500 år siden. Og dette er ikke en lille ting. Transformationen sker nemlig  samtidig med, at det skrevne sprog bliver opfundet. Mennesket er nu i stand til at danne et sprog, hvormed de kan nedskrive de lyde, som de opfundet eller skabt. Det giver mennesket muligheden for systematisere musikken, og man nu kan begynde at forme helt basale noder og skalaer. Men skriften ændrer dog ikke bare musikken – det ender med at ændre vores samfund på alle tænkelige måder…

Hvordan opstod popmusikken?

Pop, eller popmusik, er i nutidens mest udbredte musikgenre og betyder egentlig kort sagt bare ”populær musik”. Selve udtrykket blev brugt første gang i 1920’ernes USA, hvor det, i stedet for at beskrive en bestemt genre inden for musikken, blev brugt til at beskrive al slags musik, der faldt i god jord ved den generelle befolkning. Det var altså et mere generelt term.

Selve den moderne tids popmusik stammer fra 50’erne og 60’ernes USA og Storbritannien. Det var især i løbet af 60’erne at udtrykket ”popmusik” virkelig tog til og blev brugt til at beskrive en mere kommerciel genre og musikstil. Folk følte især, at popmusik stod i modsætning til eksisterende genre såsom rocken, fordi de mente, at den nyudviklede genre manglede originalitet og ægthed. Nogle mente altså meget stærkt på dette tidspunkt, at popmusikken blev skabt som intet andet en simpel underholdning og i bedste fald en form forretningsforetagende, og ikke var en del af musikken som en kunstform.

Det har altså altid været tilfældet, at popmusik var kendetegnet ved, at det prøver at tillokke og tale til et bredt publikum i befolkningen og ikke nogen form for bestemt subkultur. Det betyder som rigtigt nok også, at de fleste ikke prøver at tackle noget bestemt, men i stedet fungerer som underholdning – og rytmen er mange gange vigtigere end selv sangteksterne. Nogle inkluderer også i definition af popmusik, at selve liveoptræden derfor er mindre vigtig for popmusikken, hvor alt det udenom ofte er vigtigere – som fx image, koreografi, produktion mm.

Som en del af definition på at henvende sig til den gængse befolkning, bestræber man sig også på at holde sangene på omkring 3 minutter med fangende melodier og omkvæd, der skal fange opmærksomheden hurtigt. På et mere teknisk niveau siger man ofte, at harmoni og akkordprogression i popmusikken kommer fra den klassiske europæiske tonalitet, men mere nedtonet eller simpelt i dens facon.

Undersøgelser foretaget, hvor man sammenligne popmusik fra dens begyndelse i 60’erne og op til nu, viser faktisk, at de tekniske variationerne i popsange er su fungerer som underholdning, ogselv sangteksterne e prøver at tackle noget bestemt, men i stedet fungerer som underholdning, ogå utroligt få målt på en lang række forskellige barometre, at den største variation faktisk fandt sted i selve starten. I dag er det meget lille særartethed, og der nogle helt bestemte ting inden for genren, som virker hver gang.

På trods af alt, så har denne type musik noget utrolige højder i hele verden. De fleste lande har en eller anden form for unik popkultur i hjemlandet med specielle træk, men det er alligevel lykkedes popmusikken at sprede en udgave af en international monokultur, hvor alt popmusik på tværs af landegrænser har nogle fælles træk, der gør sig gældende. Nogle mener også, at popmusikken generelt har spillet en vigtig rolle i at sprede amerikansk kultur og ”amerikanisering” af verden, og at det også blev fremskyndet af en hurtigt voksende globaliseringsproces.

Små 40-50 år er dog kun en brøkdel af musikkens historie, og selvom popmusikken allerede har været med til at producere nogle utrolige kunstnere, så kan meget nå at ske endnu. Hvis popmusik i sin essens også betyder, at den følger, hvad der er populært, så kan denne musikgenre nå at skifte retning op til flere gange i løbet af meget kort tid. Og meget kan man sige, men popmusikken giver dig altid ny spænding og god underholdning.

Hvad er K-pop, og hvordan kom det til Europa?

K-pop er en forkortelse af ”koreansk pop” og er en musikgenre, der kommer fra Sydkorea. Noget af det, der virkelig gør K-pop anderledes, er det særegnede element, at hele konceptet er audiovisuelt. Genren henter inspiration i lettere grad fra traditionel koreansk musik, men især fra andre musikarter rundt omkring i verden, som vestlig popmusik, rock, elektronisk, R&B og meget mere. Den moderne version for K-pop, som vi kender i dag, begyndte at tage form i starten af 1990’erne.

Når man snakker om, at K-pop er audiovisuelt, menes der, at konceptet ligger lige så meget vægt på de synkroniserede dansetrin og de vilde outfits som på melodierne. Man kan roligt sige, at K-pop mest af alt er en livsstil end noget andet. Det er det audiovisuelle element, der er utroligt unikt for genren, og som har været med til at skabe en enorm dedikeret fanbase. Det visuelle element var også skelsættende for K-pops nuværende succes, der blev hjulpet rigtig godt på vej af de social medier og dets super underholdende musikvideoer.

I det 21. århundrede begyndte K-pop at sprede sig ud over Koreas grænser. Det skete ikke kun med koreansk musik i isolation, men som en del af den ”koreanske bølge”, kaldet Hallyu. Kort sagt betød det, at musik, TV, mad, design og generel kultur fra den koreanske halvø begyndte at blive utrolig populært i andre dele af Asien. Fænomenet spredtes med næsten uset fart på globalt plan takket været social medier som Facebook og YouTube, hvor folk let kunne dele indholdet. Det skabte en kæmpe industri for eksport af popkultur og en ny bølge af turisme, som regeringen efterfølgende også har investeret enorme summer af penge i at sprede til resten af verden.

I starten var det mest det sydøstlige Asien samt Japan og Kina, der var storforbrugere af koreansk popkultur. Faktisk var det så populært i Japan alene, at dets andel talte for mere end 60% af al eksport af koreansk musik. Samtidig var USA dog kommet langsomt med på bølgen, til dels pga. et relativt stort koreanske mindretal i befolkningen. Det var dog ikke før en helt bestemt sang kom på markedet, at K-pop skulle gå hen og blive en global landeplage.

Vi snakker naturligvis om intet andet end ”Gangnam Style” lavet af Psy, som nok også er det mest kendte koreanske nummer herhjemme og i resten af Europa. Sangen kom ud i januar 2012, hvor både melodien og den meget karakteristiske dans blev verdenskendt på absolut ingen tid. Selv den dag i dag er sangen den fjerde mest sete sang på YouTube, og det er svært at finde en person, der ikke kender til sangen efterhånden. Men K-pop er meget mere end Psy, og nogle af de mest ikoniske K-pop navne er også fra denne tid. Det gælder bl.a. bands som: Girls’ Generation, 2NE1, Kara, Super Junior, SHINee, Big Bang og mange andre.

I dag begynder K-pop så småt at være en del af den europæiske scene, og koreanske kunsterne har holdt koncerter i storbyer som Moskva, Berlin, London og Paris til fuldstændig usolgte steder. Koreansk bølge eller ej, så ser det ud til, at K-pop er kommet til Europa for at blive, og vi glæder os bestemt til at se, hvad nyere navne BTS og fremtidig kunstnere vil have byde på, når de kaster os ind i en verden af forunderlige musikvideoer og fantastiske beats.