Hvor kommer musikken egentlig fra?

Musik har en vigtig betydning for alle mennesker i alle kulturer. Det er med til at fremkalde dybe følelser og minder. Samtidig er det også med til at definere os som mennesker, vores sociale gruppe og nogle gange national identitet (Mini-lån).

Forhistorisk musik, også nogle gange bedre kendt som primitiv musik, er den betegnelse, man generelt bruger til at beskrive musikkens historiske begyndelse. Når man bruger dette udtryk, så snakker man derfor om al musik produceret i en verden og alle kulturer fra en tid før, at man har været i stand til rent faktisk at have kildemateriale. Der er derfor af gode grunde også meget begrænset viden på området.

Man ser, at de mest primitive instrumenter, der eksisterede, er fra omkring 40.000 før Kristus. På denne tid lavede man instrumenter ud af knogler eller andre lignende materialer, og de var kun i stand til at spille en enkelt tone. Man tror faktisk, at man på dette tidspunkt måske ikke nødvendigvis har brugt de mest primitive instrumenter til musik eller underholdning som sådan, men at de i stedet har været brugt til at viderekommunikere signaler. Det fastlås dog, at disse instrumenter med al sandsynlighed har været et forsøg på at efterligne lyde fra naturen, som fx fuglesang. Hvornår, musikken derfor virkelig begyndte, ender derfor ofte med at blive et spørgsmål om definition.

Hvis man mener, at musik skal være noget, som mennesket har ”manipuleret” eller ”fremskabt”, og ikke bare være et rent tilfælde, så kan man måske stadig godt godtage, at musik er fra samme tidspunkt som de første instrumenter. Det kan argumentere for, fordi man på omkring samme tid ser, at mennesket er i stand til at skabe hulemalerier, smykker og begravelsesritualer. I psykologiens verden kalder man dette fænomen for ”intentionalitet” (bevidsthed) og reflekterer, at musikkens opståen var skabt med formål.

Når man går på opdagelse efter instrumenter fra fordums tid, er det største problem dog, at man ofte antager, at stemmen var det vigtigste instrument overhovedet. Stemmen kan bruges på utallige måder til at skabe lyde eller synge. På samme måde mener man, at man har brugt utroligt beskedne former for ”slagtøj” såsom at klappe i hænderne eller slå sten mod hinanden for at skabe lyd. På den måde kunne man skabe rytme. Begge eksempler tegner et godt billede af, hvorfor det er næsten umuligt at fastslå præcist, hvornår musik i dens mest basale form blev til. Da de ældste instrumenter man har fundet er fløjter, har der var meget diskussion om, de rent faktisk blev brugt til instrumenter til musik, eller om de havde andre formål.

Den ældste typer af fløjter, man hidtil har fundet, blev opdaget under forskellige udgravninger i Tyskland for ikke meget mere end ti år siden i 2008-2009. Heller ikke her var der bred enighed om, hvorvidt opdagelsen faktisk omhandlede fløjter, der var brugt til decideret musik. I dag er der stadig ikke enighed om deres formål (snabblån utan ränta).

Overgangen fra forhistorisk musik til antikkens eller oldtidens musik sker for omkring 3500 år siden. Og dette er ikke en lille ting. Transformationen sker nemlig  samtidig med, at det skrevne sprog bliver opfundet. Mennesket er nu i stand til at danne et sprog, hvormed de kan nedskrive de lyde, som de opfundet eller skabt. Det giver mennesket muligheden for systematisere musikken, og man nu kan begynde at forme helt basale noder og skalaer. Men skriften ændrer dog ikke bare musikken – det ender med at ændre vores samfund på alle tænkelige måder…