Hvad er musikkens historie i Danmark

Når man kigger på musikkens historie i Danmark, eller faktisk hele Norden før kristendommens ankomst, ved man utroligt lidt. Noget af det ældste vi har i Danmark er lurerne fra bronzealderen, men det virker mere som isoleret kulturfænomen end noget andet, og vi ved stadig meget lidt om deres samtidig og den måde, som de blev brugt på. Selve fænomenet ”dansk musik” er altså kort sagt et fænomen og koncept, der ikke opstår før mere moderne tider.

I middelalderen kommer kunstmusikken udefra, og det er hovedsagligt den katolske kirke, der bringer musikken med sig til de danske folk. Med kunstmusik menes der musik, der ikke læner sig op af ”popmusik”, men hellere musik med strukturel eftertanke og mere klassiske traditioner. Der har også været andre udenlandske indflydelser i middelalderen, der ville komme op til Danmark med enten deres fedel eller fløjte for at spille. Det var heller ikke fuldstændig ukendt, at det danske kongehus i det 13. århundrede havde forbindelse til tyske minnesangere, som er en sungen form for lyrik om kærlighed, der allerede var elsket af det tyske hof.

”Drømte mig en drøm i nat” er ikke bare Danmarks, men faktisk Nordens ældste folkevise med tilhørende noder. Den var en del af Codex Runicus fra ca. År 1300, og som navnet måske nok afslører, så var dokumentet skrevet i runer. Teksten er så gammel, at man stadig i dag ikke er helt sikker på tekstens betydning. Selvom det måske kan lyde utroligt gammelt og uvedkommende, så er det mere familiært, end du lige regner med. ”Drømte mig en drøm i nat” er nemlig også en moderne kulturskat, da den blev brugt som pausesignal på Danmarks Radio (DR) i mere en halvtreds år.

I Danmark bliver musik ikke en fast del af det kongelige hof før omkring 1519 under Christian 2., der var konge af Danmark og Norge. Han indfører et kantori, der senere bliver udvidet og modificeret af både Christian 3. og Frederik 2., der begge var inspireret af den franko-belgiske (nederlandske) skole, der klart var den ledende på sin tid.

Selvom der sker mange ting siden hen, så er en af de vigtigste figurer for dansk musik den næste konge i rækken. Det er nemlig under Christian 4.s herredømme, at der på seriøs vis opstår en ny kultur omkring musikken i Danmark. På denne tid skiftede man den nederlandske skole ud med den italienske, og Christian 4. værdsatte virkelig både sangen og musikken, som han selv også havde modtaget undervisning i.

Som ingen anden sørgede han for at udvikle det danske musik landskab. Det gjorde han ved at inviteret mange udenlandske kunstnere til landet, men var også interesseret i, at musikere herhjemme i Danmark fik de bedste muligheder for at udvikle sig. Derfor sendte kongen blandt andet også mange unge danske talenter ud i verden for at studere ved de helt store musikalske mestre.

Dette ville komme til at koste utroligt mange penge, men både indenrigs og udenlands var han kendt som værende en kæmpe støtte til kunsten. Kongens støtte var dermed også medvirkende til i sidste ende at skabe nogle af de første danske komponister nogensinde. Danmark var plu